De fleste overgreb mod børn foretages af andre end forældrene. Selvom der også er eksempler på forældre der svigter, eller ligefrem er krænker, er forældre - specielt i betragtning af deres udbredelse - uden tvivl de voksne børn løber den mindste risiko ved at omgås. Brådne kar findes i alle lejre, men i nogen lejre er der flere end i andre.

Skilsmissebørn er særligt udsatte, især dem der ikke ser deres far så meget. Dels fordi fædre generelt beskytter børn, derfor er børn uden fædre en lækkerbisken for pædofile.

Men også fordi mange teenagepiger får blandet deres spirende interesse for drenge sammen med deres savn af en far. Det gør dem til lette ofre.

"Venner", pædagoger, psykologer, fodboldtrænere mf udgør en langt større risiko for børn, end barnets biologisk forældre.

Men i pressen og i daglig tale, og desværre også i mange undersøgelser, blandes begreberne incest og seksuelt samvær med mindreårige i en pærevælling.

Det er vigtigt at huske, at incest betyder blodskam, altså en seksuel forbindelse mellem blodsbeslægtede. De er (heldigvis) relativt sjældne. Især finders der ikke mange incestforbrydere i byområder. Men tallene tyder på, at fædre ikke udgør en specielt risiko for deres børn. Den største risiko kommer fra andre voksne de omgås i deres dagligdag.

Blodskam er et utilgiveligt overgreb mod børn. Hvor udbredt det egentligt er, er der meget delte meninger om, og det er svært at gør op, da undersøgelserne forurenes af falske anklager, der bruges for at sabotere samværet. Det lykkes desværre ofte.

Ankalges man for blodskam, bør man altid søge at få politiet inddraget så tidligt om muligt. Det er nemlig et dybt kriminelt forhold, derfor er det politiet der skal undersøge sådan en sag.

Ofte vil andre offentlige myndigheder søge at undersøge, eller ligefrem "behande" familien. Det bør man generelt ikke deltage i, da det til en vis grad også er en indrømmelse af, at man har behov for behandling. Desuden har kun politiet mulighed for at vurdere om der er grundlag for at rejse tiltale.

Er en mistanke om blodskam ikke anmeldt til politiet, bør man ikke tage den alvorligt, og den bør ikke få betydning for samværet med barnet.

Rejser politiet ikke tiltale, bør en incestmistanke ligeledes ikke få betydning for samværet. Men det gør den desværre ofte. I den slags sager er der omvendt bevisbyrde, man er skyldig indtil man har bevist sin uskyld, hvilket kan være ret svært.