Civilretsdirektoratet udsender hvert år vejledende retningslinier for fastsættelse af børnebidrag. Disse retningslinier tager udgangspunkt i bidragspligtiges bruttoindtægt (før skat, arbejdsmarkedsbidrag men efter ATP og pensionsordninger) og antallet af børn, som pligtige skal forsørge, uanset om forpligtelsen gælder hjemmeboende børn eller børn, som bidragspligtige gennem en afgørelse fra statsamtet eller efter aftale med den anden af forældrene skal betale bidrag til.

Siden 2000 består bidraget af tre dele:
1. Det såkaldte normalbidrag, der i 2002 udgør kr 832/barn/mdr
2. Tilæget til normalbidraget - i 2002 kr 108/barn/mdr
3. Procenttilæget, der er indkomstreguleret.

Forskellen mellem normalbidrag og tillæget til normalbidraget er, at mens normalbidraget (og procentillæget) kan trækkes fra i skat, så kan tillæget - de 108 kr/barn ikke trækkes fra.

I nedenstående tabel ses børnebidragets størrelse i 2002.
Sitgningen i forhold til 2001 ligger ikke så meget i selve størelsen, men på fradragsværdien, der som følge af pinsepakken falder til kun 30%. Det vil sige, at hver gang du betaler 100 kr i bidrag, så betaler skattefar de 30.
Men som bekendt skal dem der har gives mere, så hvis man har særligt store fradrag i anden sammenhæng, stiger fradragsværdien til ca 35 % - den præcise sats afhænger af kommuneskatten. Tillæget til normalbidraget kan ikke trækkes fra.

Herunder ses de aktuelle bidragssatser for 2002

Hvis du tjener mere end de tal der står til venstre i tabellen, skal du læse nedad, tjener du mindre, skal du læse opad.

Eksempel. En far skal betale bidrag til to børn. Han tjener 420.000 kr/år. Som det ses i de fremhævede felter kommer han til at betale 3544 brutto, det svare til 2546 netto.
I De kursiverede tal, hvor bidraget mere end to gange normalbidraget, kan man ikke helt regne med skemaet, da bidragspligtiges udgifter, ligesom bidragsmodtagerens indkomst også har betydning - eller i hvert fald bør have det.
De er flydende - dette er vores estimat på hvor grænserne sådan ca går.
Se Skarrildhusrapporterne for afgørelser omkring bidrag i denne indkomstklasse. Der er flere afgørelser i 1997 rapporten.
Fradragsværdien variere fra kommune til kommune. I denne tabel er der regnet med en fradargsværdi på 30%. Bidraget består af et normalbidrag , (i 2002 kr 832/mdr), der kan trækkes fra i skat, og et tillæg til normalbidraget, der ikke kan fratrækkes. I 2002 er tillæget 108 kr/mdr.

Endelig består bidraget også af et indkomstreguleret %tillæg - det kan også trækkes fra.
Vær opmærksom på rabbatten hvis du har flere børn. Det udløses uanset om børnene bor hos en selv, hos børnenes mor, eller begge dele. Statsamterne er slemme til at "glemme" at regne sådanne børn med. Har du mere end tre børn, bør du også få mere rabat, men der er ikke nogen faste takster. Se de vejledende takster hos familieadvokaten.

De økonomiske grænser er efter fradrag af ATP, og pensionsbidrag. Hvis man ligger lige over en af de økonomiske grænser, kan der derfor være fornuft i, at anmode sin arbejdsgiver om at sætte pensionsbidraget i vejret, så man kommer under grænsen.

Forskudsvis udlægning

Hvis den bidragsmodtageren ønsker det, kan hun anmode kommunen om at udlægge bidraget forskudsvist. Kommunen vil så udbetale pengene hende, og indkræve dem hos ham. De kan være ret aggresive i deres iver efter at få krævet bidraget ind.

Kommunen vil altid (den 1 april og den 1. oktober) kræve bidraget op for ½ år af gangen. Her kan man komme i klemme, hvis barnet flytter ned til en den 2. apeil, fordi bidraget for de næste seks måneder så er forfaldet.

Hvis der overhovedet er udsigt til det, bør man derfor betale månedsvis og direkte til moderen, uden at involvere kommunen.

Det er også en måde at komme ud af en bidragsrestance, da man kan få restancen eftergivet, hvis kommunen i et år ikke har udlagt nye bidrag, og man iøvrigt har en usund økonomi.

De kommunale mellemregninger går der ret meget ged i, fordi moderen bor i en kommune, der udlægger pengene, mens far bor i en anden kommune, der hellere vil se fars skattekroner, end give ham et ekstra fradrag. Indenrigsministeriet fungere (endnu) som en slags buffer, hvor kommuner indbetaler det de indriver, men også får udbetalt det de udlægger for bidragspligtige bosat i andre kommuner end deres egen. Indenrigsministeriet har underskud på ordningen.
Rigsrevisorene påtaler i deres årsrapport hvert år indenrigsministeriet underskud på denne ordning.

Skattetænkning i børnebidrag

Som bekendt er børnebidrag fradragsberettiget. med en fradragsværdi på lidt under 30 %  Det vil sige at skattefar betaler ca. 30 kr for hver hund du betaler. Nettoudgiften er altså i det tilfælde 70 kr. Ca!

Hvis man kan samarbejde og tror  på hinanden kan man indgå en aftale om at betale to hunde hver gang man egentligt kun skulle have betalt én. Hvis man så selv får lov til at administrere den ene hund,  bliver nettoresultatet 40 kr.

Hvis man samarbejder og tror på hinanden kan man indgå en aftale om at betale tre hunde hver gang man egentligt kun skulle have betalt én. Hvis man så selv får lov til at administrere de to hunde,  bliver nettoresultatet 10 kr.

Det er ikke ulovligt at lave den salgs aftaler - og selvfølgelig kan "overskuddet" deles på mange måder. Mange laver den slags aftaler. Du kan læse mere om det i den bog der reklameres for herunder, og du kan se hvordan statamterne vrider sig i tøjret og forsøger at fange folk i en "forkert" aftale.

Derfor bør man ikke kaste sig ud i slig skattetænkning uden enten selv at have sat sig særdeles grundigt ind i faldgrubberne eller har professionel assistance.