Man kan søge om midlertidigt samvær i to tilfælde. Enten hvis der er en sag igang om forældremyndigheden, eller mens statsamtet behandler ansøgningen om samvær. Omfanget af det mulige samvær vil ofte være ret forskelligt.

Samvær før en sag om forældremyndigheden

På den ene side kan det være farligt at søge samvær, fordi man dermed definere sig selv som samværsforældre. Desuden hænger man på den afgørelse man får, i værste fald få timer en gang om måneden.

Er der ikke fastsat samvær, og hvis man har del i forældremyndigheden, er der anarki, så begge forældre kan hente barnet når og hvor de vil. De har i det tilfælde ikke pligt til at udlevere barnet til hinanden, og kan desværre også have en fordel i ikke at gøre det, da man ved at ødelægge kontakten mellem barnet og modparten, selv sikre sig den tætteste kontakt med barnet.

Domstolene lægger desværre ofte mest vægt på, hvem der har den tætteste kontakt, uanset hvorfor det forholder sig sådan. Samarbejdsvilje og forståelsen af, at barnet også har behov for kontakt med den anden af forældrene, prioriteres ikke specielt højt af myndighederne.

Forud for en forældremyndighedssag, er der dog mulighed for at fastsætte et udvidet samvær - måske ligefrem en fifty/fifty deleordning. Det hedder sig, at man ikke med samværsresolutionen må forudskikke rettens afgørelse. Hvis alternativet er, at man ikke ser sit barn, må man klart anbefale at søge om midlertidigt samvær - men man står bedre i retten, hvis man får modparten til at søge.

Man skal være opmærksom på, at har man fået midlertidigt samvær, ophæves det når der er faldet dom i sagen. Vinder man, vil det sjældent være noget problem, men hvis man derimod taber, står man uden såvel forældremyndighed som samvær. Man skal så starte forfra med at søge samvær, hvilket kan tage lang tid, også selvom man søger midlertidigt samvær.

Hvis man derimod anker byrettens dom, fortsætter det midlertidige samvær man havde før dommen. Man skal dog anke inde ekskutionsfristens (2 uger) udløb for at bibeholde samværet. I det tilfælde beholder man også den fælles forældremyndighed, indtil ankeinstansen (landsretten) har talt.

Under en samværssag
Se instruks 1997	Se instruks 1999
Cirkulæreskrivelse om statsamternes anvendelse af midlertidigt samvær i sager om førstegangsfastsættelse af samvær 2004

Har man ikke del i forældremyndigheden, er det en god ide at søge samværsret. Selvom man måske godt kan finde ud af det med hinanden lige nu, er det ikke sikkert at det fortsæter sådan. Desuden vil samværssagen gå langt lettere, hvis man kan finde ud af det, end hvis sagen først er gået i hårdknude.

Har man søgt om samværsret, bør man altid søge om midlertidigt samvær mens statsamtet behandler ens ansøgning om samvær. Det kan lyde lidt bagvendt, men det er altså nødvendigt.

I sommeren 1997 var Justitsminister Frank Jensen ude i politisk stormvejr, fordi han kritiserede Statsamtet for ikke selv havde gjort opmærksom på muligheden for midlertidigt samvær i Justitsministerens brors samværsag. Det mundede ud i en præcisering af, at statsamtet altid bør vejlede om muligheden for midlertidigt samvær.

Lige efter den politiske storm, virkede det som om at statsamterne faktisk tog kritiken alvorligt, og der blev fastsat midlertidigt samvær i mange sager. I dag (1999) synes det dog ikke at fremskynde sagen nævneværdigt.

Hvis man har søgt om midlertidigt samvær, og ikke har hørt noget 2-3 måneder efter, bør man klage til Civilretsdirektoretet over langsommelighed.

Samvær med små børn

Nye vejledning om ændringer af samvær ved små børn. 2004
Vejledning 2 1995 om små børn	Små børn vejledning 1995
Små børns egen mening

Tidligere har det været endog meget vanskeligt at få samvær med sine børn, hvis man ikke havde boet sammen med barnet og moderen. Det blev dog ændret i 1996, så det nu skulle være muligt. Dog lægger statsamterne stadig mange hindringer i vejen.

Fra 2005 vil problemet undertiden være et andet. Reglerne for ændringer af samvær er strammet væsentligt, så man kan først få serveret et begrænset samvær på grund af barnets alder, for så derefter at få at vide at det altså ikke kan ændres - fordi man altså ikke ændre. Reglerne for at genoptage en sag er ændret, man er meget tilbageholdende med at ændre en afgørelse. Genoptagelse af samvær
Se hvordan et standartafslag ser ud

Normalt bør man søge om samvær hver 2. weekend. Hvis det overhovedet er muligt, bør man søge om at hente barnet fredag eftermiddag i daginstitutionen, og aflevere det samme sted mandag morgen. Som argument herfor kan man nævne:

1. At du gerne vil have kontakt med institionen, personalet, de øvrige børn, og deres forældre.

2. At afhentning på trappetrinnet hos din X er pinefuldt for barnet, hende og dig selv, da de ofte foregår i en hadefuld atsmofære.

3. At barnet der ustanselig skal omstille sig fra mor til far til institution og visa versa, slipper for en omstilling, hvis du henter og bringer i instituionen.

4. At du søger samvær med dit barn - ikke samkvem med din X.

5. At det giver større frihedsgrader for at planlægge aktiviteter under samværet, hvis barnet ikke skal aflevere i løbet af søndagen.

Så de argumenter, som er meget vanskelige at komme udenom:

6. At du faktisk føler det som en ydmygelse at din X ikke vil dele forældremyndigheden med dig, og at du er bange for at du ikke kan beherske dig rent fysisk, og derfoir gerne vil undgå den direkter konfrontation med hende.

Hverdags

Det er en god ide at få hverdagssamvær, især hvis du bor tæt på dit barn. Det kan ligge i den modstående uge af dit weekendsamvær, eller i tilknytning til weekendsamværet. Eller begge dele.

Nogle Statsamter (og forældremyndighedsindehavere) tolker hverdage således, at fx Kristi Himmelfartsdag (der normalt ligger en torsdag), ikke er en hverdag, men en helligdag, hvorfor samvær fastsat om torsdagen ikke skal udøves Kristi Himmelfarstdag.

Men hverdage er - af Dansk Sprognævn defineret som mandag-fredag (før i tiden var også lørdag en hverdag).

For en god ordens skyld, kan det være fornuftigt simpelthen at undgå hverdagsbetegnelsen, men kun benytte ugedagenavne i resolutionen.

Ferie

Nogen vil helst se barnet i hver ferie, og hugger derfor alle ferierne op. Andre foretrækker at have hele ferien hvert andet år.
Fra oktober 2004 bliver det vanskeligt at få ændret tidligere aftaler/afgørelser om samvær, ligesom det heller ikke bliver let at få Statsamtet til at træffe afgørelser om plasering af ferier og den slags. Det overlades til parterne selv.
Det betyder en høj grad af anerki - hvis man vil have ferie på et bestemt tidspunkt, så gælder det om at komme først til mølle.

Vinterferie

Vinterferien ligger altid i uge 7.

Der er ikke helt præcedens for vinterferie endnu, men derfor bør man absolut søge det alligevel, især hvis man bor langt fra hinanden, så det ikke er muligt at fastsætte hverdagssamvær. Det anbefales at søge fra mandag morgen til fredag eftermiddag, således at der er forbindelse med weekendsamværet i den ene eller anden ende af ferien. Det betyder også, at du ikke mister et weekendsamvær i det år, hvor du ikke skal have dit barn på vinterferie. Til gængæld har du så heller ikke hele ferien i de år hvor du skal på ferie med dit barn.

Påskeferie

Den er meget kompliceret, da den altid ligger på skæve tidspunkter. Det anbefales at fastlægge påskeferien fra mandag til torsdag/fredag, så der er forbindelse med weekendsamværet i den ene eller anden ende. Dersom påskedag falder i din weekend, bør samværet udvides med 2. påskedag, så barnet afleveres tirsdag efter påske i institutionen.

Derimod frarådes det, at definere samvær i påskedagene, da der så implicit heri ligger, at du så også skal miste samvær i påskedagene i de år, hvor du ikke har samvær. Mister man et weekendsamvær, kan der gå op til 4 uger uden samvær. Dog kan det - som nævnt - være en god idé at medtage 2. påskedag i resolutionen, hvis påskeweekende alligevel falder i en weekend, hvor barnet er på samvær.

Sommerferie

Statsamterne er meget forelskede i en model der hedder "16 dage i sommerferien efter aftale mellem parterne". Men det er - set fra ethvert synspunkt - en tåbelig aftale, fordi det netop giver mulighed for enten at lægge samværet så det overlapper med to ordinære weekends, eller så der kun er et overlap. Derfor giver den ordning næsten altid anledning til konflikt. Man kan mistænke statsamterne for, at det er tilsigtet, på den måde skaber man kunder i forretningen.

I stedet bør man aflyse alt weekendsamvær og hverdagssamvær i somerferien, og så blot definere antalles af samværsdage (overnatninger) i sommerferien. Så behøver man kun at forholde sig til hvad man hver i sær ønsker at lave i ferien, og ikke om det er en lige eller ulige uge.

De fleste steder er skolesommerferien på 6 uger + en weekend, det er ialt 7 x 6 + 2= 44 dage.

Det anbefales at søge om 21 dage svare til lige under halvdelen af ferien. Med små børn er det dog nok vigtigt at de 21 dage lægges i flere blokke.

Har man en "16 dage i somerferien" afgørelse, bør man søge om placeringen af den i rigtig god tid, det vil normalt sige senest i april. Statsamtet skal tage hensyn til arbejdstider, hvis begge forældre ønsker at holde ferie i industriferien, vil den som regle blive delt.

Der er også en lille mulighed for at der kan tages hensyn til papforældre, men det er - so far - mest på forældremyndighedsindehaverens side.

Efterårsferie

Ligger altid i uge 42. Se iøvrigt afsnittet om vinterferien.

Juleferie

Statsamtets norm er, at der fastsættes 2-3 dage i juleferien. Det er ikke meget, specielt ikke hvis man samtidig går glip af en samværsweekend eller to.

Meningen med julesamvær bør være, at der er tale om en reel udvidelse af samværet, så man i hvert fald får mindst 5 dage.

Fra 1997 er der åbnet op for at man kan have samvær i juleaften, hvis der ellers ikke er en alt for fasttømmeret tradition for det modsatte. Er der det, kan man jo prøve at bryde den.

Statsamterne fastsætter ofte samvær "fra den 24.12 kl 12.00 til den 25.12 kl 14.00". Det er en totalt ødelæggende model, fordi barnet skal bruge de vigtigste juledage på transport.

Men selv hvis forældrene bor tæt på hinanden, er det vigtige ved julen ikke mindst juleforberedelser - at lave julegaver, julekager osv. Det giver det overstående samvær ikke mulighed for.

Man bør søge halvdelen af juleferien, startende ved skoleferiens begyndelse, og så til den 27 eller 28 december, i de lige år og fra den 27-28 december i de ulige år og til skoleferiens afslutning.

Pasproblemer

i forbindelse med samvær i udlandet

Samvær med børn der bor i andre EU-lande

Normalt må man ikke tage sine børn ud af landet uden (begge) forældremyndighedshavers tilladelse. Er der Der kan gives dispentation for denne regel.

Vil man med sit barn til udlandet, er det en god idé at søge i god tid. Mulighederne for at få barnet optaget i passet, vil nok være størst, hvis rejsen går til lande, der har tilsluttet sig Haagkonventionen.

Se også Nyhedsbrev fra CRD 2004

Se også cirkulæreskrivelse fra 1987 samt en personlig beretning om hvordan man kommer gennem møllen, og spiser oliven i under den græske sol sammen med sit barn.  
Se den seneste vejledning om ferie i udlandet fra 2007

Transport i forbindelse med samvær

Det praktiske og økonomiske ansvar for transporten pålægges normalt samværsberettigede. For nylig er der dog åbnet en dør på klem, så den barnet bor hos kan pålægges en del af ansvaret. Især hvis den barnet bor hos flytter langt væk, vil der være mulighed for at hun pålægges en del af ansvaret for transporten

.

Det kan være ret svært at få ændret en afgørelse om samvær, især hvis man ønsker mere af slagsen. I oktober 2004 kom der nye regler, hvorefter det bliver endnu mere vanskeligt at få ændret et en gang fastsat samvær. Se den ny lov.

Selvom det kan være svært, bør det dog ikke afholde nogen fra at søge. Gør meget ud af begrundelsen for, at samværet ønskes udvidet, specielt er det vigtigt at påpege ændrede forhold. Der kan være tale om ændrede forhold i ens arbejdssituation, boligsituation eller blot "barnets alder". Hvis det samvær man har fået er begrundet med "barnets alder", bør man søge samværet udvidet, når barnet bliver 2½-3 år.

Sabotage af samvær

Hvis samværet saboteres bør man dels søge erstatningssamvær på statsamtet, og dels henvende sig til Fogedretten og anmode dem om at være behjælplige ved udleveringen af barnet.

Erstatningssamvær

De forskellige link modsiger hinanden, vigtigst er det fra 2004 - med den nye lovændring. Herefter kan man godt skyde en hvid pind efter erstatningssamvær.
I stedet bør man selv tage. Hvis meningen med statsamtets afgørelser egentligt ikke er at de skal overholdes, så gælder det vel begge veje. Hvis hele ideen med regelforenklingen og større ansvar til parterne, så må der samtidig ske en magtudjævning. I hvert fald er det nok den eneste man kan gøre for at få tilstrækkeligt ændrede forhold til at statsamtet vil genoptage sagen.
Er et samvær saboteret, bør man dog også søge statsamtet om erstatning for det mistede samvær. Specielt hvis man ikke har nosser nok til at tage selv. Man bør lægge erstatningssamværet et stykke ud i fremtiden, så Statsamtet har tid til at behandle sagen.

Seksuelle overgreb mod børn

15% af børn mellem 3 og 5 år mister kontakten med en af forældrene (som regel faderen) få år efter skilsmissen ⁽¹⁾. Nogle fædre ønsker ikke at se deres børn, mens moderen stiller sig hindrende i vejen for samværet i andre sager. Måske flytter hun langt væk, så samvær i praksis bliver umuligt.

Spørgsmål og svar til Justitsministeren

Referencer

1. Opvækst hos fædre. Mogens Nygaard Christoffersen Socialforskningsinstituttet 1996

Siden den 6. december 2000 er denne side besøgt "> gange