Af Kresten Lidegaard
Fra Samvær & Forældreansvar nr. 5 1998

Bliver fædre der tager orlov mere skilt end andre fædre?

Får de hyppigere forældremyndigheden?

I Århus Lokalafdeling har vi bemærket, at mange af de henvendelser vi får i rådgivningen, var fra "orlovsmænd". Altså fædre, der har taget børnepasningsorlov.

Vi snakkede med københavnerne om det, der kunne bekræfte, at også i København, var der mange orlovsmænd blandt de rådsøgende.

I betragtning af hvor sjælden en race mænd på orlov efter sigende skulle være, fik vi mistanke om, at orlovsmændene måske i højere grad end andre fædre bliver skilt. David Blankenhorn udtrykker samme hypotese i sin betragtning om de nye fædre - de bløde mænd - hvis opgave det faktisk er at være mor. Blankenhorns pointe er, at sådan en har børnene i forvejen, hvorfor en af dem netop bliver overflødig⁽¹⁾.

Det er ligeledes velkendt, at arbejdsløse mænd i høj grad rammes af skilsmisse, mens det samme ikke gør sig gældende for arbejdsløse kvinder⁽²⁾. Nu er det at være arbejdsløs ikke væsentlig forskelligt fra at være på orlov, bortset fra at man kun modtager 60 % af dagpengetaksten. I 1994 hvor denne undersøgelse er lavet fik man dog 80%.

Det kunne give anledning til at formode, at orlovsmænd har større skilsmisserisiko end de fædre der helligere sig forsørgeransvaret - karrieren.

Modsat hører vi fra kvindeorganisationerne, at det forhold at mange fædre helligere sig karrieren, og kun sjældent tager orlov, er årsag til, at de bliver skilt, og at de ikke får børnene, når boet gøres op. Ligestillingsrådet lavede i 1995 en stor kampagne for at lokke fædre på orlov.

De mange tiltag for i højere grad at få fædrene til at tage orlov, senest med vedtagelsen af to ugers ekstra fædreorloven fra første april i år⁽³⁾, skal dog næppe ses som et udtryk for at kvinderne i højere grad ønsker at dele børnene med fædrene. På trods af, at flere og flere fædre tager sig mere og mere af deres børn, falder andelen af fædre der får forældremyndigheden efter en familieopløsning ².

Kvindernes pres på mænd for at få dem til at tage orlov, er snarer udtryk for et ønske om at stække mænd på arbejdsmarkedet, så de bliver lige så ustabile som kvinderne. Når orlovsydelsen blev sat ned, var det ikke så meget af økonomiske grunde, men nok så meget fordi orlovsordningerne primært blev brugt af kvinder, og derfor var politisk ukorrekt, set ud fra et ligestillingssynspunkt.

Børneregisteret

Nu er de fædre der opsøger Foreningen fars rådgivning næppe repræsentative. Foreningen Fars Lokalafdeling i Århus har derfor sammen med Danmarks Statistik, der netop har lavet en særlig børneregister, undersøgt hvordan fædres orlov påvirker familiens stabilitet.

Vi har også undersøgt om de orlovsmænd, der faktisk er blevet skilt, i højere grad bor sammen med deres børn, end de fædre, der nok er blevet skilt, men ikke har taget orlov.

Hvordan?

Rent praktisk har vi undersøgt alle de 5312 fædre, der boede sammen med deres børn og en anden voksen den 1. januar 1994, og i løbet af 1994 var på orlov. Vi har så kigget på dem igen den 1. januar 1996 for at se på, om de havde "skiftet familie" i den mellemliggende tid. At "skifte familie" vil i denne sammenhæng sige, at der er sket en ændring i hvilke voksne man bor sammen med.

Vi kan ikke se, hvem der har fået forældremyndigheden, men netop kun hvem der "har skiftet familie". Vi ser altså på om fædrene fortsat bor sammen med deres børn.

Orlovsmændene er sammenlignet med de 277.168 fædre med børn under 8 år, der boede sammen med deres børn og en anden voksen den 1. januar 1994, og derfor havde mulighed for at tage orlov.

Orlovsmændene er medtaget i kontrolgruppen, men da de kun udgør under 2%, er betydningen minimal.

Resultat af undersøgelsen

Det første overraskende resultat af undersøgelsen er, at så mange mænd (knap 8%) overhovedet har skiftet familie i løbet af de to år fra 1994 til 1996. Af dem der har skiftet familie en gang, er der relativt mange (13,8 %) der når at skifte familie endnu en gang på de to år. Det vil sige, at familiesammensætningen blandt de voksne har været forskellige den 1. januar i 1994, 1995 og 1996.

Det næste ikke mindre overraskende resultat er, at orlovsmændene har samme skilsmissehyppighed som fædre i almindelighed (Figur 1.).

Enlige fædre

2,3% af de enlige fædre tager børnepasningsorlov, mens kun 1,9 % af alle mænd tager orlov.

30 % af de enlige fædre flytter i løbet af de to år der her er undersøgt, sammen med en anden voksen. Men langt de fleste forbliver enlige.

Får orlovsmænd børn?

Ser man på hvem der bor sammen med børnene i 1996, finder man en væsentlig større forskel. Mens chancen for at bo sammen med sine børn efter skilsmissen er ca 10,9% for fædre i almindelighed, bor hele 30,3 % af orlovsmændene sammen med børnene efter en familieopløsning (Figur 2).

Alderens betydning

Fædre i alle aldersklasser tager orlov, faktisk er der nogle få gamle, der tager orlov flere gange.

Men selvom der ikke er ret mange helt unge eller helt gamle orlovsfædre, i de aldersgrupper, ser ud til, at de har større chance for at blive skilt (Figur 3.).

Tolkning af resultatet

I forhold til de hypoteser der er nævnt i indledningen, må man vel nærmest opgøre stillingen mellem mande og kvinde hypotesen som 0-0. Fædres orlov ser ikke ud til at ændre på deres risiko for at blive skilt.

Max Bjærring - formand for Metal, har sagt om fædreorloven, at "så kunne man da få tid til at tage ud at fiske". Det kunne være interessant at undersøge, hvor mange af orlovsmændene der faktisk har børnepasningsorlov, og hvor mange der blot er taget ud og fiske. Men det lader sig næppe gøre.

De foreliggende resultater tyder på, at man øger sine chancer for at få børnene ved at tage orlov. Man kommer dog ikke tilnærmelsesvis i nærheden af en ligestilling. Denne tendens skal dog tages med nogle væsentlige forbehold.

1. Vi kan ikke direkte se, om fædre først har taget orlov, og dernæst har skiftet familie, eller om familieopløsningen er sket først, og de først derefter har taget orlov. Måske tager de orlov, netop fordi de har fået et eller flere af børnene.

Et klassisk høne æg problem. En del af fædrene er måske blevet alene med deres børn på grund af moderens død, eller alvorlige sygdom. I så fald er orloven netop en konsekvens af, at han er blevet enlig. Af enlige fædre er en relativ stor del enlige som konsekvens af dødsfald, snarere end skillsmisse².

2. Orlovsfædrenes børn relativt ældre end de børn mødrene tager orlov til (Figur 4). Det er velkendt, at fædrenes chance for at få forældremyndigheden stiger, jo ældre børnene er⁽⁴⁾. Når orlovsmændene i højere grad kommer til at bo sammen med deres børn, kan det skyldes, at orlovsmændenes børn er ældre, og altså ikke det forhold, at de har taget orlov.

3. Fædre tager måske især orlov til deres sønner. Det er dog ikke undersøgt. Det er væsentligt lettere for fædrene at få forældremyndigheden over deres sønner end over deres døtre (Tabel 1). Tendensen er især aktuel med små børn, hvor antallet af sager også er størst ⁴.

4. De fleste orlovsmænd har to børn. Sandsynligheden for at faderen kommer ud af skilsmissen med mindst et barn, er større, hvis der er en større søskendeflok, end hvis der kun er tale om et enkelt barn⁴ .

5. Man kunne tænke sig, at orlovsmændene i højere grad end andre fædre går i retten for at få afgjort forældremyndighedens placering. Sandsynligheden for at få forældremyndigheden som far, er væsentlig større i retten, end den er ved en aftale på statsamtet⁴ (Tabel 1).

Orlovsmænd vil typisk ikke have stor indkomst, fordi de netop har haft orlov. Med den lave indkomst, vil han sandsynligvis kunne få fri proces. Derfor har ikke noget at tabe økonomisk ved at gå i retten.

Omvendt med almindelige fædre, der sjældent vil kunne få fri proces, dels fordi de har tjent for meget, og dels fordi de ofte ikke længere bor sammen med deres børn, når spørgsmålet om fri proces skal tages op. Bor man sammen med sine børn, forhøjes indkomstgrænsen for at få fri proces. Valget bliver derfor for denne gruppe, om de vil investere i en meget dyr lodseddel, med ringe (og faldende) chance for at den trækkes ud. Spørgsmålet om hvem der kommer til at bo sammen med børnene i de sager, træffes derfor typisk i statsamtet, hvor chancen for at børnene kommer til at bo sammen med faderen er væsentligt mindre, omkring 5%.

6. En del af de familieændringer vi ser også handle om forhold, hvor det er en stedmor der flytter. I denne undersøgelse skifter 13,8 % af de mænd, der har skiftet familie en gang, familie endnu en gang i løbet af kun to år.

Omvendt kan man antage, at en tilsvarende andel af de fædre vi registrerer har skiftet familie 1. gang, faktisk har skiftet familie før, og det derfor ikke er den biologisk mor de skal slås med om barnet. Mænd kaster sig typisk relativt hurtigt ud i nye forhold, når familien går i opløsning. Men mange af de forhold går også i stykker, og de vil blive talt med i vores statistik. Her er det ikke underligt, at faderen beholder børnene fra et tidligere forhold.

Konklusion

Man kan ikke ud fra denne undersøgelse anbefale mænd at tage orlov i håb om derved at undgå at blive skilt

Arbejdsmarkedstilknytningen synes at betyde mere. De unge orlovsmænd, der enten ikke har etableret sig på arbejdsmarked endnu, eller de gamle, der er på vej ud af det, har størst skilsmisserisiko.

Der er en forsigtig tendens til, at chancerne for at komme til at bo sammen med sine børn øges, hvis man har taget orlov. Det vil utvivlsomt hjælpe, hvis man tager orlov som konsekvens af skilsmissen, så man har tid og mulighed for at være mest muligt sammen med børnene op til en eventuel retsag.

Men flere af de forbehold der er nævnt, kan have ret stor betydning, hvor stor vil det være vanskeligt at skønne om.

Det ligger imidlertid fast, at 70 % af orlovsmændene ikke kommer til at bo sammen med deres børn. Den alt afgørende præmis er forsat og i stigende grad forældrenes og barnets køn^{2 & 4}.

Vi ville gerne have kontrolleret nogle af de mange parametre, der er nævnt i som usikkerhedsmomenter. Men Danmarks Statistik er et dyrt bekendskab, og selvom vi burde have kørt mange kontroller, koster det hver gang.

Vi planlægger at søge penge til at følge op på undersøgelsen.

Tak til Anne Nærvig Petersen fra Danmarks Satistik, der har hjulpet med at finde de mange tal på de store databaser.

Referencer:

1. Fatherless America. Af David Blankenhorn 1995.

2. Opvækst hos fædre. Mogens Nygaard Christoffersen 1996.

3. L121 1. samling 1997-98.

4. Betænkning 1279. Justitsministeriets forældremyndighedsudvalg 1994