På den familiepolitiske scene findes der efterhånden et væld af foreninger og organisationer, der tilsyneladende - hvis man spørger dem - alle vil det samme. Børnenes bedste.
Nogen er dannet og ledes af psykologer (Børns Vilkår), andre af jurister (Børn og Samvær) endnu andre af kvinder (Mødrehjælpen og krisecentrene). På den anden side findes Foreningen Far. Så er det virkelig nødvendigt med endnu en?
Fælles for alle de her foreninger er, at de ser skilsmisser som en uafvendelig skæbne - ja adskillige af dem bifalder ligefrem at folk bliver skilt.
Dog bifalder hverken folk eller foreninger sjældent at blive skilt fra deres børn. De mennesker der bifalder skilsmisser har som regel end ikke tænkt tanken, at de kunne miste deres børn i processen.
Familiens Forening mener ikke at skilsmisser er en løsning. Hverken på det personlige plan eller på samfundsplan. Dels fordi børn sjældent er lykkeligere end den af forældrene der er mest ulykkelig, og dels fordi skilsmisser koster samfundet enorme ressoucer. Endelig fordi et ordentligt samfund ikke stiller en væsentlig del af sin befolkningen i et dilemma om de vil være loyale mod samfundets love eller mod deres børn. Man kan tvivle på et sådan samfunds overlevelsesmuligheder

Udspring fra Foreningen Far

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Familiens Forening er udsprunget af Foreninge Far's lokalafdeling i Århus.
Imidlertid blev vi trætte af at københavnerne altid var i flertal, så tillidsposter og alle de jyske medlemskontigenter endte i Hovedstaden.
Desuden opstod også grunlægende uenighed om fundementale begreber - som fx hvad eller hvem der egentlig er far! Om det er den sociale kontakt der er afgørende eller om det er de biologiske bånd.

I Familiens Forening tillægger vi blodets bånd stor betydning. Vi mener at det vil udvande især fædres betydning, hvis den sociale kontakt prioiteres fremfor den genetiske, fordi et barn jo så kan have 27 fædre - eller slet ingen!
Det skal ikke forstås som en fordømmelse af stedfædre eller stedmødre. Der findes mange der gør det rigtigt flot, og der er da også en del af slagsen i Familiens Forening. Men de er netop ikke forældre - men stedforældre. Uanset hvor flot en præstation de levere bliver de aldrig forældre af det - men måske gode stedforældre. En forudsætning for at blive det er dog, at man kender sin begrænsning, og ikke forsøger at tilrane sig de bilogiske forældres plads og status.

Kvinderne

I Familiens Forening holder vi meget af kvinder. Så meget at vi undertiden forelsker os i dem og får børn sammen med dem. Vi leger familie sådan rigtigt.
Omkring halvdelen af de henvendelser vi får i vores rådgivning er fra kvinder. Det er især pårørende til fædre der er kørt ned af statsamts- og retsmaskineriet. Nye koner, kærester, søskende eller mødre, der døjer med at se en familie gå i stykker, som de måske selv er en del af.
Vi er glade for de mange kvinder der henvender sig. Vi får nemlig ikke løst nogen problemer ved at grave os ned i hver sin skyttegrav.

Medlemsskab


Man bliver medlem af Familiens Forening ved at indbetale 100 kr på GIRO 40000097 Send samtidig en e-mail eller et brev til os med oplysning om navn og adresse.
Når du nu skal til det kunne nogle af vores bøger også have interesse?

Det er foreningens formål at begrænse antallet af familieopløsninger - at hjælpe familier til at holde hinanden ud. Desuden vil vi gerne hjælpe børn med at beholde kontakt til begge forældre, hvis familien er gået i stykker.