Man kan kun have fælles forældremyndighed, hvis man er enige. Er man ikke enige skal den fælles forældremyndighed ophæves. Dog behøver man ikke være enige om samvær.
For mange fædre betyder det reelt, at man enten kan hænge det flotte papir på væggen, men undlade at bruge forældremyndigheden. Gør man det, vil der nemlig ofte opstå uenighed, hvorfor der ikke længere er grundlag for en fælles forældremyndighed.
Eller man kan bruge sin forældremyndighed. Men så risikerer man også at mister den.
I følge Lov om Forældremyndighed og Samvær § 5 har moderen forældremyndigheden alene, hvis barnet er født uden for ægteskabet. Det er nok den mest diskrimerende bestemmelse i hele loven.
I efteråret 2000 skal Foketinget tage stilling til en ny børnelov. Men netop denne bestemmelse har Børnelovsudvalgetikke forslået ændringer til. Det er der så andre der har.
Hvis man er gift, har man som udgangspunkt fælles forældremyndighed. Børnelovsudvalget har dog foreslået, at begge forældre kan anfægte faderskabet. I så fald vil der næppe være fælles forældremyndighed - ikke engang ret til samvær - eller mulighed for at søge samvær. Det kan kun forældrene, og er der anlagt en faderskabssag, er der ikke nogen far. (Se Den Danske Dommer Forenings høringssvar til Børnelovsudvalget).
Bor man ikke sammen, kan man aftale fælles forældremyndighed, hvis man er enige. Er man ikke det, kan den af forældrene, der ikke bor sammen med barnet søge samvær.
Er forældrene ikke enige, kan hver af dem søge den fælles forældremyndighed ophævet. I langt de fleste tilfælde (ca 90 %) foregår det på statsamtet ved en "frivillig aftale". Her er det som alt overvejende hovedregel faden der afgiver sin forældremyndighed.
Vil ingen af forældrene afgive forældremyndigheden, kan statsamtet ikke tage den fra nogen af dem. Spørgsmålet skal så afgøres i retten. Her er fædrenes muligheder for at få forældremyndigheden noget bedre end på statsamtet. Barnets alder og køn er dog ret afgørende, således er det svært for fædre at få forældremyndighed især over små børn og over deres døtre.
Tiden fra sagen er anlagt til man mødes i retten har stor betydning for sagens udfald. Her gælder det, at jo mere man har barnet, desto bedre chance har man for at få tilkendt forældremyndigheden. Ofte vil der gå ca 2-3 måneder før sagen kommer for retten.
Med andre ord - det er bedre selv at havebarnet op til retssagen, og modparten så har samvær, end det omvendte.
Den der taber sagen i byretten kan anke til landsretten. Gøres det indefor 2 uger, har man fortsat fælles forældremyndighed indtil landsretten har afgjort sagen. Sagen vil som regel først komme for landsretten 3-6 måneder efter byrettens dom.
Mange sager ender i et forlig, enten i retten, eller i statsamtet. Mange advokater arbejder målrettet mod et forlig fremfor en retslig afgørelse.
Men det er ganske sjældent, at man ved et forlig når frem til, at børnene skal bo hos faderen. Det er en forhandlig mellem to ikke ligestillede parter.
Umiddelbart kan man mene, at et eller andet forlig er den eneste fornuftige løsning. Problemet med et forlig er, at det ofte skal holde i 10 - 15 år. Det gør de sjældent. meningen med skilsmissen er jo netop, at mindst en af parterne ønsker noget andet, det være sig en ny kæreste, eller et nyt job i den anden ende af landet.
Ved at acceptere et forlig, hvor barnet bor hos moderen, med et større eller mindre samvær, står man svagt, hvis moderen ½ -2 eller 7 år efter, vil flytte til den anden ende af landet.
Har man fået fri proces, skal man også passe lidt på med at indgå forlig, fordi forudsætningen for den fri
proces er, at man har en realistisk chance for at vinde.
Hvis man så "frivilligt opgir" mere eller mindre ved et forlig, har man ikke levet op til intentionerne bag den fri proces - nemlig at man skal vinde.
Hvis man når frem til et forlig, bør man derfor rent praktisk ordne det således, at man laver en fælles anbefaling til domeren, hvad man nu synes han skal bestemme.
Under en sag om forældremyndighed kan begge forældre søge om midlertidig at få forældremyndigheden (Lov om Forældremyndighed og Samvær § 22).
Midlertidig placering af forældremyndigheden kan gå relativt hurtigt, mere end få uger vil der sjældent være tale om. Til gængæld vil retten ikke undersøge sagen specialt grundigt, ofte vil det være afgørende hvem der har barnet den dag man er i retten.
Siden den 1. oktober er denne side besøgt ">
gange