At være eller ikke at være far

Det hele starter som regel med, at man bliver udlagt som far, eller måske at man netop ikke bliver udlagt som far. Hvornår man er far og hvornår man ikke er det, er der stor debat om for tiden. Faktisk flyder selve begrebet "far", der sker en støt overførelse af kompetance og indflydelse fra biologiske fædre til sociale fædre. Dog undtaget forsørgeransvaret - det sidder de biologiske fædre fortsat tungt på.

Hvis man er usikker på sit faderskab

Hvis man ikke bliver udlagt som far til sit barn

Hvis moderen vil bortadoptere barnet, uden faderskabet er fastslået

Hvis moderen vil bortadeoptere barnet til en ny mand.

Hvis man er usikker på sit faderskab

Det er du ikke den første der er. Rygtet vil vide, at 7-15% af de fædre der står opført i kirkebogen, ikke er biologiske far til deres barn.

Hvis barnet er under ½ år, kan man altid starte en faderskabssag, hvor det med  DNA bevis fastslås om man er far eller ej. Er barnet ældre end ½ år, vil det typisk være vanskeligt at få møbleret rundt på faderskabet. Folketinget vedtog i juni 2001 en ny børnelov, som trådte kraft den 1. juli 2002. Vi har endnu til gode at se hvordan loven forvaltes i praksis.

½-årsfristen der kom med den nye lov hed i den gamle lov 3 år. Der opstod for mange faderskabssager i løbet af de første tre år af et barns liv, derfor har man nu lavet det om. Ændringen gælder fra den 1. juli 2002. Herefter vil det være meget vanskeligt at få lavet om på et en gang accepteret faderskab.

Hvis en mand giver udtryk for en tvivl med hensyn til et faderskab, vil moderen tolke denne tvivl som en mistillid til hende. Det vil hun typisk vil tage faderen meget ilde op - uanset om tvivlen er velbegrundet eller ej. Derfor er det ikke altid klogt at lufte sådan en tvivl.

Hvis man ikke "tilstår" sit faderskab vil der blive foretaget en DNAtest  betalt og udført af det offentlige. Den vil inddrage prøver fra far, mor og barn. Den er MEGET sikker 99,9999 %

I stedet for at bestride faderskabet kan man diskret få det undersøgt.  På internettet udbyder flere firmaer den slags undersøgelser.

Mange laboratorier over hele verden tilbyder den slags tjenester. Søg fx i google på paternity og DNA så skulle der dukke adskillige op. Eller blot på faderskab og DNA. Det er ret dyrt (2-4000 kr).

På den måde kan man selv få oplyst sandheden, og undgå at udtrykke sin mistillid til moderen, hvis man nu ER far. Sådan en mistillid vil ofte gøre hende modvillig hvis man senere søger om samvær. Det er der mange nok så genstridige fædre der gør, når  faderskabet ER fastslået.

Hvis den private test viser at man IKKE er far kan man anlægge en officiel sag og dermed slippe for en bidragsforpligtigelse i 18 år. Med den nye lovændring til ½ år har man altså lidt travlt. Er barnet ældre end ½ år hænger man utvivlsomt på faderskabet. Der er dog ikke sket nogen domstolsprøvelser endnu, fordi loven er så ny. 

Man behøver ikke at møde med en blodprøve fra barnet, det er tilstrækkeligt at skrabe med en lille tandbørstelignende ting på indersiden af kinden. Få hår (med rod) kan også bruges. Sikkerheden falder når der ikke er  prøver med fra moderen, men er dog fortsat meget høj (99,9%).

Hvis man har mulighed for det, kan oplysninger om blodtyper også fortælle noget om faderskab eller ej. Man skal helst have såvel barnets, moderens som sin egen blodtype for at kunne afgøre noget som helst. I de fleste tilfælde vil moderens blodtype fremgå af hendes vandrejournal og barnets blodtype blive ofte bestemt i forbindelse med fødselen. Men man har ingen direkte adgang til de oplysninger.

Blodtyperne er mere usikre end DNA bevis. De kan især benyttes til at udelukke et faderskab, mens de er langt mere usikre, hvis det handler om at bekræfte et faderskab. Altså - hvis blodtyperne fortæller at man ikke er far, så er man med meget stor sandsynlighed ikke far. Hvis de fortæller at man er far, kan det godt være at man ikke er det alligevel. Men sandsynligheden taler for det.
Kender du blodtyperne, kan du få hjælp til at fortolke dem enten hos Familiens Forening eller hos din læge.

Har du erfaringer med faderskabstest, så skriv om dem på vores debatside eller send en mail . Pressen vil vide at der sker mere end 4000 test om året.

Hvis man ikke bliver udlagt som far til sit barn

Efter den nye børnelov som træder i kraft i sommern 2002, kan (nogle) fædre anlægge en faderskabssag, nemlig de der har boet sammen med moderen. Hvornår man har det, svæver imidlertid  i vinden.

Man bør fortælle barnet sandheden, når det er modent nok til at høre den. Den slags bør man fortælle børn, når de er så små at de ikke helt forstår hvad det  handler om. Forstår de det først, så forstår de også, at man har løjet for det i mange år - og må stille sig spørgsmålet hvilke løgne der ellers findes i nabolaget.

Stedbarnsadoption

Undertiden ønsker en mor, at en ny mand adoptere hendes barn fra et tidligere forhold. Det er barnets far ofte ikke rigtigt interesseret i, selvom han vil spare børnepengene, og måske ikke har samvær med barnet. Folketinget har for nylig besluttet, at lesbiske kan adoptere hinandens børn. Se foreningens høringssvar til det forslag., hvor vi ikke alene forholder os til de lesbiske adoption, men til stedbørneadoptionen generelt. Pointen er, at det faktisk strider mod FN's børnekonvention.