Adoption af stedbørn

Folketinget behander for tiden [foråret 1999] et forslag om bøsser og lesbiske ret til at adoptere hinandens børn.
Læs:
Forslaget: L 40

Forslaget: L 70

Foreningens indlæg i debatten

Spørgsmål til ministeren
Justitsministerens svar

Foreningen Far
til støtte for børn og forældre LOKALAFDELING I ÅRHUS

16. april 1999

Til
Folketinget Retsudvalg.

Vedrørende L 40 om adoption af stedbørn i registrerede partnerskaber.

Foreningen Far´s Lokalafdeling i Århus har fulgt debatten omkring registrerede partnere mulighed for at adoptere hinandens børn.

Vi får undertiden henvendelse omkring adoption af stedbørn. Der er typisk tale om, at en mor ønsker at bortadoptere sit barn til sin nye mand.

Selvom det heldigvis ikke er den type sager vi ser flest af, er dem vi har tunge sager. Vi oplever store problemer med stedbarnsadoption i almindelighed, og forudser endnu større problemer med stedbarnsadoption i registrerede parforhold.

Det skal præciseres, at vi ikke har noget imod mennesker, der indgår registreret partnerskab. Vi synes at folk skal have lov til at praktisere den seksualitet de kan blive enige med deres partner om.

Men vi bryder os ikke om nogle af de eksisterende paragraffer i adoptionsloven, især for så vidt angår stedbarnsadoptionen. I enkelte tilfælde ses også adoption til tredjemand, hvor faderen, enten ikke er registreret, eller ikke er blevet spurgt⁽¹⁾.

Efter adoptionslovens § 7, skal der indhentes samtykke fra de biologiske forældre før en eventuel adoption. Efter § 7 stk 2 kan man dog se bort fra dette samtykke;

"hvis den ene af forældrene er:
uden del i forældremyndigheden,
forsvundet eller
på grund af sindssygdom,
åndssvaghed eller
lignende tilstand
ude af stand til at handle fornuftmæssigt,
da kræves kun samtykke fra den anden af forældrene".

Nu kan der være adskillige grunde til, at en af de biologiske forældre ikke har del i forældremyndigheden. Måske har moderen ikke ønsket at dele forældremyndigheden med faderen, hvorfor han aldrig har haft del i den. Måske har han tidligere haft del i den, men den fælles forældremyndighed er senere ophørt. En oversigt over de forskellige muligheder ses i bilag 1.

Vi finder ikke at man på denne baggrund kan sidestille de øvrige kriterier, der er nævnt i § 7 stk 2 med, om man nu har del i forældremyndigheden eller ej.

Vi skal beklage, at man i udgangspunktet alene lader forældrenes køn være afgørende for forældremyndighedens placering. Forældrenes køn er næppe nogen retvisende indikator for, hvad der er bedst for barnet. Nye undersøgelser viser, at børn der vokser op hos deres far, faktisk klare sig lige så godt - eller bedre - end de børn der vokser op hos deres mor⁽²⁾.

Vi skal dog medgive, at specielt helt små børn har særligt behov for deres mor, fordi kun hun kan amme barnet. Men da små børn har det med at blive store, finder vi det alligevel kortsigtet, alene at lade barnets alder være afgørende, da forældremyndighedens placering har betydning for hele barnets liv. Desuden giver alderskriteriet nogle uheldige incitamenter, jo tidligere moderen søger forældremyndigheden bragt til ophør, desto større vil sandsynligheden være for, at hun får forældremyndigheden.

En mors modstand mod at indgå fælles forældremyndighed med barnets far, kunne være, at hun selv erkender, at barnet var bedst tjent med at vokse op hos ham. Hun frygter, at myndighederne netop vil komme til det resultat, hvis den fælles forældremyndighed senere søges ophævet, og der indledes en undersøgelse af forældrenes forhold og forældreevne.

Med denne fremgangsmåde for tildelingen af forældremyndigheden, kan man ikke slutte, at det så altid vil være forældremyndighedsindehaveren, der er det største orakel i spørgsmålet om, hvad der er bedst for barnet. Forældremyndighedens placering fortæller måske noget om forældrenes køn, men næppe noget om deres forældreevne.

Myndighederne har efter adoptionslovens §§§ 4, 25a og 25b pligt til at kontrollere adoptivforældres forhold nøje, før der gives tilladelse til en adoption. Men netop i tilfældet med stedbarnsadoption findes der en undtagelsesbestemmelse § 4 a stk 2, hvorefter adoptivforældrenes forhold ikke skal undersøges.

Det skal præciseres, at dette glæder adoption af stedbørn i almindelighed, og ikke eksplicit i de registrerede forhold.

Indsigelsesret for forældre uden del i forældremyndigheden. Adoptionslovens § 13 giver ganske vist mulighed for at den af forældrene der ikke har del i forældremyndigheden kan udtale sig om adoptionen. Men han har ikke nogen vetoret, og vi ser undertiden stedbarnsadoptioner på trods af en protest fra den biologiske far.

Vi skal henlede opmærksomheden på FNs børnekonvention, hvori det blandt andet hedder:

Artikel 8 - Beskyttelse af identitet Statens forpligtelse til at beskytte og om nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet (navn, nationalitet og familierelationer).

Artikel 9 - Forældres beskyttelse af barnet

Barnets ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre dette skønnes uforeneligt med barnets tarv. Barnets ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis det lever adskilt fra den ene eller dem begge. Statens forpligtelse til at genskabe en sådan kontakt, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten.

Artikel 21 - Adoption

Statens forpligtelse til at sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste.

Danmark ratificerede konventionen i 1991.

Vi ser en umiddelbar modsætning mellem adoptionslovens § 7 stk 2, og FNs børnekonvention, da det at en af forældrene ikke har del i forældremyndigheden, ikke kan sidestilles med, at det skulle være i modstrid med barnets tarv at bo sammen med - eller opretholde kontakt til denne. Opmærksomheden henledes på, Statens forpligtigelse til at genskabe barnets familierelationer, hvis Staten har ansvar for afbrydelsen af kontakten mellem børn og forældre.

Civilretsdirektoratet står foran at skulle afgive en udtalelse til Folketingets Ombudsmand bl.a. om betydningen af børnekonventionens artikel 21 og menneskerettighedskonventionen artikel 8 i en konkret sag, hvor man har tilladt en stedbarnsadoption på trods af den biologiske fars protester. I den konkrete sag er der tale om, at faderen og barnet ikke havde haft kontakt i en længere årrække, men at faderen flere gange havde søgt, men fået afslag på samvær⁽³⁾.

I FNs Menneskerettighedskonvention artikel 8 hedder det;

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Vi forudser at Danmark meget vel kan få adskillige sager, hvor fædre søger oprejsning for krænkelser af de nævnte bestemmelser. Antallet af potentielle sager vil næppe blive mindre, hvis L 40 vedtages, og der åbnes op for stedbarnsadoption i også registrerede forhold.

Ukendte fædre

Et særligt problem opstår, når moderen ikke er i stand til eller nægter at oplyse, hvem der er far til barnet, på trods af at hun har pligt hertil ifølge børnelovens §10. Bestemmelsen er med til at sikre at barnet har kendskab til sit biologiske ophav.

Som loven ser ud i dag, har faderen ingen mulighed for at rejse en faderskabssag.

At faderen er ukendt, fortæller derfor ikke så meget om faderen, men en del om moderen. At give hende flere rettigheder på baggrund af hendes ulovlige fortielse af barnets oprindelse, forekommer uhensigtsmæssigt.

I Foreningen Far oplever vi fædre, der forgæves søger oplysninger om deres børn, fordi de gerne vil udfylde i det mindste deres forsørgerpligt. Men de kan ikke få oplyst, om barnet er bortadopteret, dødfødt eller om det lever i bedste velgående.

Vi finder det særdeles uhensigtsmæssigt, hvis man bortadopterer børn, mod de biologiske forældres vilje, uanset om det reelt foregår ved, at man hindre registreringen af det biologiske faderskab.

I forbindelse med vedtagelsen af loven om kunstig befrugtning, var det et ønske fra lesbiske kvinder, at de skulle have adgang til kunstig insemination. Det blev i første omgang nedstemt i Folketinget⁽⁴⁾. Spørgsmålet blev bragt op igen kort tid efter at loven trådte i kraft i oktober 1997, men blev igen nedstemt i Folketinget⁽⁵⁾.

I løbet af de første 6 måneder efter loven om kunstig befrugtnings ikrafttræden i oktober 1997, fik mindst 7 kvinder foretaget kunstig insemination i England. Private danske fertilitetsklinikker synes ligefrem at formidle kontakt til samarbejdspartnere i udlandet⁽⁶⁾.

De private fertilitetsklinikkers forretning med at arrangere insemination i udlandet, blive næppe mindre af at man muliggør adoption af stedbørn. Tværtimod kan andelen af "ukendte" fædre meget vel tænkes at stige.

I forbindelse med Retsudvalgets behandlingen af forslaget om enlige og lesbiskes ret til at få kunstig befrugtning, konkluderede Det danske Center for Menneskeretigheder, efter en nøje gennemgang af internationale konventioner;

Som det fremgår af ovenfor anførte, er det i det hele lagt til grund, at det er barnets tarv, at det så vidt muligt får en far (uanset om det bor sammen med ham eller ej). Det skal præciseres, at det er dette hensyn, der er tungtvejende i lovgivningsmæssig henseenende⁽⁷⁾.

Landsforeningens for Bøsser og Lesbiskes har i deres høringsvar til forslaget anført, at man i de kredse undertiden "aftaler", at faderen ikke skal registreres juridisk. Det hedder i landsforeningens høringssvar at;

"kvinder der opgiver faderen som ukendt, får enten tilladelse hertil eller en meget lille bøde (ca 500 kr), og der vil formentligt ikke være hverken folkelig eller politiks opbakning til at ændre denne praksis. Der vil altså være et (stigende) antal børn født af lesbiske, der fra fødslen kun har en juridisk forældre".

Det er især for denne gruppe af børn med "ukendte" fædre, at Landsforeningen forestiller sig, at adoptionen af stedbørn kan komme på tale.

Børnelovsudvaget har i sin betænkning udtrykt betænkeligheder ved, at 1% af de børn der fødes af ugifte kvinder fødes med ukendte fædre. Udvalget fandt, at det var et foruroligende højt tal. Man har foreslået skrappere sanktioner mod mødre, der ikke vil oplyse hvem faderen er. I sin yderste konsekvens foreslår udvalget, at moderen hensættes i forvaring i op til ½ år.

Børnelovsudvalget har også foreslået, at faderen skal kunne påberåbe sig faderskabet i op til ½ år efter barnets fødsel. Selv efter denne frist udløb, foreslår udvalget, at barnets far skal have mulighed for at rejse sag med henblik på at få faderskabet fastslået, hvis barnet forbliver faderløst⁽⁸⁾.

Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske har utvivlsomt ret, når de forudser en stigning i andelen af børn med "ukendte" fædre, hvis forslaget vedtages, og flere får adgang til stedbarnadoption.

Vi skal beklage den relativt lempelige praksis, hvorefter moderen ofte opnår tilladelse til at undlade at opgive faderens navn. Vi har svært ved at forstå, at man hermed tilsidesætter barnets interesse.

Børnetestamenter

Et af forslagsstillerne argumenter er, at ved at adoptere partnerens barn, overtager partneren forældremyndigheden automatisk, hvis den biologiske forældre dør (Lov om Forældremyndighed og samvær § 14).

Ifølge samme lov (§ 15) kan forældremyndighedsindehaveren skrive et børnetestamente, hvori det oplyses hvem de ønsker barnet skal vokse op hos, hvis de selv dør. Børnetestamentet er dog ikke bindende for myndighederne, der i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, hvad der vil være bedst for barnet. Dette utvivlsomt også for at sikre, at børnetestamentet ikke kan bruges kommercielt, så barnet testamenteres til højstbydende.

De eksisterende regler om adoption af stedbørn til en ny ægtefælle kan bruges som en omgåelse af myndighederne vurdering af, hvor det i fremtiden vil være bedst for barnet at vokse op. Det fremsatte forslag om også at give registrerede partnere mulighed for at adoptere hinandens børn vil ligeledes kunne bruges til at omgå den individuelle vurdering.

Hvis det ud fra objektive kriterier er bedst for barnet at blive i sit vante miljø, hos den efterlevende af de registrerede partnere, skulle stedforældre af den ene eller anden seksuelle observans, ikke have nogen grund til at frygte en vurdering af de mulige forældremyndighedskandidaters forældreevne. Muligheden for stedbarnadoption og den fortrinsstilling sted forældrene opnår ved partnerens død, giver kun mening, hvis det ud fra objektive kriterier er bedst for barnet med et miljøskift, fx til den anden af de biologiske forældre.

I hele loven om Forældremyndighed og Samvær er det et overordnet princip, at barnet så vidt muligt forbliver i sit vante miljø. Men en forandring der fryder kan undertiden være at foretrække fremfor en stabilitet i et dårligt miljø⁽⁹⁾. Det stigende antal anbringelsessager vidner herom.

Derfor er det grundlæggende et sundt princip, at sagerne undersøges individuelt, før der træffes en afgørelse.

Arv

Det har også været nævnt, at børn med kun en biologisk forældre (så langt er vi vel endnu ikke nået teknologisk?) skulle sikres arvemæssigt, så de i lighed med børn i almindelige familier med en far og en mor, kunne modtage arv fra to juridiske forældre.

Dette hensyn kunne sikres ved en ændring i arveloven, så en registreret partner kunne skrive testamente til fordel for sin partners børn, med samme afgiftsmæssig behandling af arven, som der gælder for normale børn med to biologiske forældre.

Det skal også nævnes, at den dobbelte arv ikke nødvendigvis er til børnenes bedste, da arveretten fra begge "forældre" også vil betyde, at den længstlevende får mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det kan betyde, at der ikke er noget tilbage at arve, når den længstlevende dør. Samtidig mister barnet også arveretten fra den af de biologiske forældre, der ved adoptionen har fået slettet sin forældrestatus.

Der er således modstridende interesser mellem børn og forældre rent arvemæssigt. Dr. Jur.. Finn Taxø Jensen har for nyligt foreslået ændringer af arvereglerne, hvor de modstridende interesser mellem børn og den længstlevende (sted)forældre, kortlægges.

Vi skal ikke i nærværende skrift gå ind på en diskussion af Finn Taxø Jensens ændringsforslag, men blot fastslå, at stedbarnadoption ikke nødvendigvis er barnets interesse, set ud fra et rent arvemæssigt synspunkt.

Samværsrettigheder

Et andet argument for at tillade homoseksuelle at adoptere hinandens børn er, at den ikke biologiske forældre dermed sikres samværsret i tilfælde af forholdets opløsning.

Vi så gerne mere statistik omkring stabiliteten af de registrerede forhold, så man kunne danne sig et indtryk af omfanget af samværsager. Amerikanske undersøgelser tyder på, at lesbiske forhold (om muligt) er endnu mere skrøbelige end heteroseksuelle⁽¹⁰⁾. Danske psykologer har observeret, at adoptivforældre undertiden slås om at slippe for forældreansvaret i forbindelse med skilsmisse⁽¹¹⁾.

Justitsministeriet har, som alternativ til stedbarnsadoptionen, foreslået, "at forældremyndigheden over et barn f.eks. ved aftale kan overføres fra den ene af forældrene til den andens registrerede partner".

Justitsministeriet argumentere med, at "En sådan ændring vil f.eks. indebære, at den ene af forældrene som et - væsentligt mindre vidtgående - alternativ til stedbarnsadoption kan "nøjes" med at give afkald på forældremyndigheden til fordel for den andens registrerede partner. Det vil bl.a. have den virkning, at retten til samvær og den indbyrdes arveret i forhold til barnet bevares. I modsætning hertil betyder en stedbarnsadoption, at retsforholdet mellem barnet og dets virkelige far eller mor, herunder de nævnte samværs- og arverettigheder, helt bortfalder, jf. adoptionslovens § 16, stk. 1, 2. pkt".

Forslaget er klart bedre end en egentlig adoption, at de grunde som Justitsministeriet selv anfører. Men der er også en række problemer i forsalget.

Justitsministeriet synes ikke at forholde sig til den situation, at den biologisk mor netop ikke har ønsket at dele forældremyndigheden med den biologiske far, eller den senere er ophørt. I de tilfælde forekommer det absurd, at skulle afgive en forældremyndighed man ikke har del i.

Barnets weekender kan hurtigt kan slippe op, hvis såvel den biologiske far/mor, som ikke bor sammen med barnet, som den ikke biologiske forældremyndighedsindehaver skal have samværsret med barnet. Noget tilsvarende er tilfældet med anbragte børn, der skal bibeholde samvær med begge forældre, og derfor bliver splittet mellem - ikke to - men tre forskellige steder. Helt kaotisk er højtiderne, hvor flere forskellige parter søge samvær.

Endelig kunne den af de mange forældre barnet bor hos, etablere endnu et forhold til en helt fjerde (eller femte), som måske i praksis har den tætteste relation til barnet. Spørgsmålet er, hvordan denne forældres retstilling så skal være?

Problemerne bliver ikke mindre af, at også bedsteforældrene, som der med de mange skiftende partnere efterhånden også bliver en del af, utvivlsomt gerne vil se deres børnebørn. Vi får jævnligt henvendelser fra bedsteforældre, der er ulykkelige over at de mister kontakten til deres børnebørn.

Det er næppe nogen god ide, at gøre forældremyndigheds eller samværssager til et tilløbsstykke mellem flere parter end de to biologiske forældre.

Justitsministeriets forslag nævner ikke noget om forsørgelsespligten - hvem af de forskellige forældre, der skal være bidragspligtig overfor barnet.

Særlige forhold ved de registrerede partnerskaber

Adoptionslovens primære målsætning bør være at sikre forældreløse børn forældre. At man så hermed også sikre barnløse par børn, bør betragtes som en sidegevinst. Hensynet til de barnløse par, bør aldrig blive lovens hovedsigte, fordi denne type forældreskab forudsætter, at biologiske forældre svigter deres forældreansvar. I tilfældet med de registrerede forhold, er det en forudsætning, at en biologisk far/mor opgiver at udfylde sit forældreansvar, og det er da også den adfærd Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske refererer i deres høringssvar.

Den moral man kan udlede af forslaget er, at man ikke nødvendigvis behøver at føle sig ansvarlig overfor de børn man sætter i verden.

Det er næppe noget heldigt budskab at give videre til næste generation.

Vi mener, at børn - uanset køn - har brug for to forældre af hver sit køn, til at danne deres egen kønsidentitet. I samfundsdebatten problematiseres det ofte, at de fleste voksne i institutioner og skoler er kvinder. Der stilles også i stigende grad krav om lige repræsentation af kvinder og mænd i forskellige udvalg, og på arbejdsmarkedet.

Forældreskabet er det måske mest styrende organ for den enkelte. Hvis man mener, at lige repræsentation af mænd og kvinder er vigtigt i forskellige magtorganer, er forældreskabet næppe det mindst vigtige.

Biologiske / sociale forældre

Loven om adoption af stedbørn, og de ændringsforslag der er fremført, handler ikke så meget om hvad der nu er bedst for barnet, som det handler om hvilken juridisk stilling henholdsvis sociale og biologiske forældre skal have. I praksis opstår problemerne når såvel den (eller de) sociale forældre, som den længstlevende biologiske far/mor gerne vil tage forældreansvaret på sig, og der derfor opstår konflikt om forældremyndighedsspørgsmålet.

Mange sociale forældre udføre utvivlsomt et stort og væsentligt ansvar for deres stedbørn, og mange biologiske forældre svigter utvivlsomt deres, eller bliver i praksis tvunget til det.

Men det er ikke kun i eventyrerne, at sted forældrene er de onde. Adskillige undersøgelser viser, at der er store problemer mellem stedbørn og sted forældre.

Den amerikanske forfatter David Blankenhorn har i sin bog "Fatherless America - confronting our most urgent social problems" blandt andet sammenfattet en række undersøgelse om børn der vokser op med sted forældre. Konklusionen af denne sammenfatning er, at de børn klare sig lige så dårligt eller dårligere, end børn der vokser op hos enlige forældre. Bogens kapitel om stedfædre er vedlagt.

Biologisk forældre bør fortsat have en fortrinsstilling fremfor sociale forældre. I hvert fald bør spørgsmålet om barnets fremtidige bopæl underkastes en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Forplantningsmuligheder.

Nu er det i forvejen sådan, at mens 90 % af alle kvinder får børn, er det kun 82 % af mændene der får det⁽¹²⁾. Ser man på hvor mange der faktisk lever sammen med deres børn er forskellen endnu større. En forskel der kan forventes at øges som konsekvens af forslaget, da stedbarnadoptionen især kan forventes at blive aktuel i lesbiske forhold.

Vi er bekymrede over, at så mange mænd lever deres liv uden den dimension i tilværelsen, som det er at have børn. Familieliv med børn er måske den væsentligste middel vi har til at tæmme maskuline aggressioner, og kanalisere dem over i noget nyttigt. Den onde voldelige mands modsætning, er vel netop den gode familiefar, der frivilligt forsørger og opdrager sine børn⁽¹³⁾.

Set fra et samfundsmæssigt synspunkt, bør man gøre hvad man kan, for at få flere af dem.

Referencer

BILAG 1

Familiernes juridiske grundlag er meget varieret. Forældremyndighedens placering er i nogen tilfælde et resultat af en vurdering af en domstol. I andre tilfælde er eneforældremyndigheden et resultat af Lov om Forældremyndighed og Samvær § 5, hvorefter forældremyndigheden tildeles moderen alene, hvis barnet fødes udenfor ægteskabet. Ifølge Børnelovsudvalget fødes 46 % uden for ægteskabet.

Endelig er der relativt mange, der frivilligt afgiver forældremyndigheden ved en såkaldt "aftale". Den frivillige afgivelse skal dog ses i lyset af, at alternativet ofte vil være en retssag. Når så relativt få fædre går i retten og slås om forældremyndigheden kan det ikke tages som udtryk for fædres manglende engagement i deres børn eller en erkendelse af, at barnet vil have det bedst ved at bo hos moderen eller i en plejefamilie. Problemet er ofte, at det er dyrt at føre sag, og det som regel er vanskeligt for fædrene at opnå fri proces.

For at kunne få fri proces, skal man opfylde nogle økonomiske betingelser, og desuden have en rimelig chance for at vinde. Dels fordi det er vanskeligt at få fri proces til en overførelsessag og dels fordi den økonomiske grænse for at få fri proces i praksis er lavere for fædre end for mødre, fordi børnene typisk bor hos moderen. Indkomstgrænsen for at få fri proces, øges hvis man har børn boende. Den økonomiske grænse er i 1999, at lønindkomsten i 1997 skal være under 196.000 kr + 34.000 kr for hvert hjemmeboende barn. Undertiden opgiver fædre, der har vundet i første instans at gå videre til anden instans alene på grund af økonomiske forhold. Det er - hvis moderen har fri proces, gratis for hende at anke sagen.

Når faderen ikke bor sammen med børnene, bliver børnetillæget ikke aktuelt for ham. Er han flyttet sammen med en anden kvinde, som han typisk forsørger mere eller mindre, vil denne forsørgelsesbyrde heller ikke påvirke indtægtsgrænsen for fri proces.

Desuden består mandens indkomst hovedsageligt af en lønindkomst, mens en væsentligt del af moderens indkomst ofte er forskellige tilskud og bidrag, der ikke medregnes, når der tages stilling til om hun kan få fri proces. Hendes reelle forbrugsmuligheder vil ofte ligger væsentligt over hans, også selvom han har en høj bruttoindkomst. Resultatet heraf er, at mødre i langt højere grad end fædre får fri proces i familieretssager.

Denne forskelsbehandling betyder, at selve det at føre sag for den gennemsnitlige far er forbundet med store omkostninger, mens det for mødrene som regel er gratis. Når omkring 90 % af fædrene frivilligt afstår forældremyndigheden til moderen, kan det derfor ikke tages som udtryk for, at fædrene generelt ikke er så interesseret i deres børn, at de ikke vil kæmpe for dem i retten, men fordi de må foretage en afvejning. At føre retssag er for fædre at sammenligne med køb af en dyr lodseddel, som der er ringe chance for bliver trukket ud.

1. Saras mange forældre. Af Robert Refby. Politikens kronik den 22. juni 1995

2. Opvækst hos fædre. Socialforskningsinstituttet 1995.

3. Skarrildhusrapporten 1998 side 91.

4. Lov nr. 5 folketingssamling 1996/97 om kunstig befrugtning.

5. Lov nr 61 1997/98 II samling. Om kunstig insemination til enlige og lesbiske.

6. RB - se fx Politiken den 13.marts 1998.

7. Notat til L 61 samling 1997/98 II, fra Det Danske Center for Menneskerettigheder.

8. Betænkning nr. 1350 om Børns Retsstilling. Justitsministeriets børnelovsudvalg 1997.

9. Den grimme ælling. Af H. C. Andersen

10. Human sperm competition Robin Beker et. al. 1996

11. Den gode proces. Af Lili og Christian Hasle Harlung

12. Danmarks statistik 10-års oversigt 1998

13. Fatherless America. David Blankenhorn 1995

Siden den 1. oktober 1999 er denne side besøgt "> gange